Konkurrencer via mms og sms
Skrevet af Peter KarstrÝm Vagning   
Fredag 03. August 2007

Vendelbo Jamborette er en teknologisk oplevelse, hvor deltagerne også er blevet opfordret til at deltage i både en sms- og mms-konkurrence.

 

Sms-konkurrencen handlede om at sætte navnene på børnene i ”Far til fire”. Adskillige spejdere sendte deres bud ind. Den heldige vinder blev Christina , der er spejder i Skive Gruppe. Børnene hedder – ganske rigtigt – Lille Per (blå spejder i DDS fra søndag ifølge Baden-Paul), Søs, Mie og Ole.

Kreativt indslag

 

Det kreative islæt bestod i at sende det bedste foto af lejrliv i mms-konkurrencen. Vinderne blev Christian fra 1. Frederikshavn. Han havde formået at proppe 8 spejdere ind i et af toiletterne på lejrpladsen. For at sætte præstationen i relief kan det noteres, at et toilet har et samlet areal på et par rummeter.

Mod på mere?

Endnu et vaskeægte eksperiment, som er helt i tråd med mange andre eksperimenter på Vendelbo Jamborette 2007! Og havde det ikke været fordi den 9. spejder skulle tage billedet, var der med garanti blevet proppet endnu en spejder ind. Bolden er hermed kastet op til flere og nye rekorder, hvis du har mod på mere!